top of page

Åbning af sommerbanen sker den 30. marts dog med visse begrænsninger i starten


Kære Alle.

Endelig lysner det for åbning af sommerbanen, som åbner torsdag den 30. marts.

I golfboks er der sat begrænsninger i de tidligste morgentider, da vejrudsigten ikke er helt med på, at vi alle så gerne vil på sommer greens. - Pt. Vil banen være lukket frem til kl 10 i hele uge 14.

Såfremt vejret bliver bedre, vil der blive åbnet gradvist.

Vi åbner med brug af bag vogne/trolleys, men der er lukket for brug af buggyer, mono buggyer og private løbehjul, til banen er mere tør.

Banen er kommet rigtigt godt igennem vinteren uden de store oversvømmelser, og greens, tees og fairways er rigtig fine for årstiden.

Vi har renoveret greens bunkerne på hul 6 – 10 – 11 og træningsbunkeren, hvor Mikkel og Kim har gravet rigtig meget sand væk og lavet de nye former med harpet muld og slutteligt lagt rullegræs. Disse bunkers vil være taget ud af spil, til rullegræsset har fået fat i jorden under græsset.

Derfor er der sat blå pæl med sort top i de 4 omhandlede bunkers, til græsset har sat sig (det betyder spilforbud og frit drop fra bunkeren). Lad nu være med at gå på det nye rullegræs.

Med åbningen betyder det også, at vores åbningsturnering på søndag gennemføres. Pga. udsigt til nattefrost dog med den begrænsning, at første start (gunstart) bliver kl. 10.00. Sidste tilmelding er på onsdag den 29. marts.

Med ønsket om en rigtig dejlig golf sæson- og må det gode helbred følge jer 😊

Bedste hilsner Mads greenkeeper og baneudvalget

475 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

コメント


bottom of page