Medlemslogin
Golfbox login
Billedserier
Hent Adobe Flash player
Skovbo Golfklub

Fairway forsøg.

11. juni 2012
Forsøg på en af vores fairway

I har måske bemærket at der ind imellem står nogle gule pinde ude på en af vores fairway og at der går en person rundt og tæller græs eller tager græsprøver.
Det er en del af et forskningsprojekt som vi har valgt at deltage i.

Helt overordnet går forsøget ud på at undersøge om vi kan finde en måde, hvorpå vi kan få reduceret mængden af ukrudt uden at bruge kemiske sprøjtemidler. Metoderne som vi afprøver her er; eftersåning med forskellige græsarter, på forskellig tidspunkt på året og ved forskellig gødningstildeling.

Forsøget løber fra 2011 til udgangen af 2013. Der er 3 danske golfbaner som deltager i forsøget – det er Hornbæk (fairway 3), Korsør (fairway 18) og Skovbo golfbane (fairway 12).

Projektet hedder ”Eftersåning af fairways” og for de der har interesse kommer her en lidt mere uddybende forklaring omkring hvad projektet indeholder.


Projektets formål
Formålet med projektet er at teste hvordan såtidspunkt, ekstra gødning ved såning (gødning med højt P indhold) og valg af græsart påvirker resultatet af en eftersåning og forekomsten af ukrudt.
Med hensyn til såtidspunkt så indeholder forsøget en forårssåning og en efterårssåning. På begge disse tidspunkter undersøges desuden om der er en effekt af at tildele ekstra gødning (50 kg N/ha) umiddelbart efter såningen. Sidste led er at se hvordan 3 forskellige græsarter etablerer sig under de nævnte behandlinger (tidspunkt og gødningsniveau).
De 3 græsarter som evalueres er rødsvingel, almindelig rajgræs og engrapgræs.

Hver parcel i forsøget er 15 x 2 meter og hver behandling gentages 4 gange så hele forsøgsarealet er på 120 x 15 meter. Til såning bruges en BLEC Disc Seeder.
Gennem forsøget følges udviklingen af tokimbladet ukrudt og enårig rapgræs dels gennem tællinger ude på fairways men hvert år i foråret indsamles desuden græsprøver fra alle parcellerne og græssammensætningen opgøres.

I Danmark er forsøget udlagt på 3 golfbaner – d.v.s. på baner hvor der er spil og hvor fairways får den pleje som kræves (klipning etc.) Forsøget er desuden anlagt i mindre målestok på Bioforsk, Landvik i Norge hvor felterne følges mere intenst.

Projektet finansieres af STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation). Projektleder er Anne Mette Dahl Jensen, Skov & Landskab, Københavns Universitet.
Med i projektet er også Trygve Aamlid fra BioForsk, Landvik i Norge.
I Danmark er det chefgreenkeeper Niels Andersen (Korsør), Mads Kragh (Skovbo) og Søren Petersen (Hornbæk) der hjælper til ved udførelse af forsøget.

Projektet får frø sponsoreret fra Prodana som også stiller en skive-såmaskine til rådighed i de 3 år projektet løber. Golfklubberne har desuden indvilliget i at give arbejdstimer til projektet. Desuden medfinansieres projektet af Skov & Landskab, KU-LIFE. En stor tak til sponsorer.


Tabel 1: Oversigt over behandlingerne

Behandlinger Såtidspunkt Gødning Græsart
1 Kontrol Ingen såning Ingen gødning Ingen såning
2 Kontrol Forår Gødning forår Ingen såning
3 Kontrol Efterår Gødning efterår Ingen såning
4 Forår Gødning ved såning Rødsvingel
5 Forår Ingen gødning ved såning Rødsvingel
6 Forår Gødning ved såning Engrapgræs
7 Forår Ingen gødning ved såning Engrapgræs
8 Forår Gødning ved såning Alm. rajgræs
9 Forår Ingen gødning ved såning Alm. rajgræs
10 Efterår Gødning ved såning Rødsvingel
11 Efterår Ingen gødning ved såning Rødsvingel
12 Efterår Gødning ved såning Engrapgræs
13 Efterår Ingen gødning ved såning Engrapgræs
14 Efterår Gødning ved såning Alm. rajgræs
15 Efterår Ingen gødning ved såning Alm. rajgræs

Med venlig hilsen Anne Mette Dahl. Senior Advisor - Turfgrass, Forest & Landscape. Københavns Universitet

Aktuelt
Regionsgolf Danmark
16. maj 2013
Indlæg fra Senior A-Holdet
Regionsgolf Danmark
15. maj 2013
Nyt indlæg fra veteran hold VB2
Udstilling i klubhus
8. maj 2013
Skovbo Golfklubs medlem Mona Bjerg udstiller
Regionsgolf Danmark
6. maj 2013
Så er Regionsgolf igang indlæg fra en holdkaptajn
Regionsgolf Danmark
18. februar 2013
Så er spillerne Til Regions Golf Udtaget For 2013
Handicapudvalg
12. marts 2012
Spillere med HCP < 4,5
Se alle nyheder
Kalender
Klubinfo
1. maj 2013
Ringsted Cup - Golf for Fun 2013
Lørdag den 15. juni 2013 afvikler TMS Ri...
Læs mere
25. marts 2013
Plejen af danske golfbaner underlægges nye krav !!
Nye krav til pesticidanvendelsen på de d...
Læs mere
Se alle klubinfoer
Annoncer / Sponsorer
Skovbo Golfklub  |  Dalbyvej 50  |  4140 Borup  |  +45 7020 0282  |  CVR: 2529 4084  |   info@skovbogolfklub.dk   |   Sitemap|