|
|
|
FORMÅL: Ungdomsafdelingen bestræber sig på at være en fast og integreret afdeling i Skovbo Golfklub, være rollemodel for alle der spiller golf i Skovbo Golfklub. Formålet for udvalget er, gennem et aktivt klubliv i klubben, såvel som på banen, at skabe rammer for alle juniorer, så de motiveres til at yde deres bedste på banen, og få størst mulig personligt udbytte af spillet i fritiden og i konkurrencer. Herigennem udvikles juniorer, der kan repræsentere Skovbo Golfklub i DGU-arrangementer, ranglisteturneringer samt øvrige juniorturneringer i Danmark og på lang sigt tillige internationalt. Det er vort mål altid at være repræsenteret under DGU’s eliteudvikling/talentskole. Skovbo Golfklubs målsætning for juniorarbejdet afspejles i klubbens budgetlægning.
ANSVARSOMRÅDE: Skovbo Golfklub sørger for, at der i klubben: • Skabes fysiske rammer, hvori juniorerne kan føle sig trygge og hjemme, og på præmisser der lever op til dagens trend, som tilgodeser de behov for anderledes socialt samvær som juniorerne har behov for. • Fra sekretariatet gives besked til juniorkomitéens medlemmer, når et nyt juniormedlem indmeldes, så der kan gøres tiltag til en behørig introduktion. • Undervises fortløbende dels i golfspillets praktiske udførelse, men tillige i golf- og etiketteregler på det niveau der passer til alder og handicap. Tages positivt hensyn ved uddeling af bagrum, hvis en juniorspiller er skrevet op til dette, idet det kan være svært for forældre at arrangere transport af udstyr på de tidspunkter hvor junioren har fri og ønsker at dygtiggøre sig. • I samarbejde mellem træner og juniorkomité tilrettelægges træning således, at såvel elite som bredde tilgodeses og motiveres for en fortløbende træningsindsats. • Planlægges træning for unge med en minimumsalder på 5-6 år, således at der søges homogenitet på holdene i forhold til alder og handicap. • Tilrettelægges træning mindst én gang om ugen i sæsonen. • Gives de bedste bruttohold mulighed for yderligere træning. • Ungdomsudvalget har til opgave at tilrettelægge og gennemføre trænings- og turneringsaktiviteter for klubbens juniorer.
|
DETTE INDEBÆRER: • At udvalgets medlemmer skal have et rimeligt kendskab til golfspil på alle niveauer, selv kunne spille en anstændig golf og være orienteret om beslægtede idrætsgrene samt have interesse for at arbejde med børn og unge. • At Skovbo Golfklubs træner tilrettelægger træningen af juniorerne i hold og individuelt. • At træneren (udvalget) sørger for træningens gennemførelse, herunder at revidere tilrettelæggelsen efter ændret behov, såsom at specialtræne hold og enkeltpersoner til særlige opgaver. • At tilrettelægge og gennemføre turneringer for juniorer og fastlægge, i hvilken udstrækning juniorer kan deltage i klubbens ordinære turneringer. • At træner + holdledere udtager hold og enkeltpersoner til turneringer. • At træner & holdledere forbereder spillerne til, samt tilrettelægge og lede deltagelse i turneringer uden for klubben. • At rekruttere nye juniorer i samarbejde med klubben & sekretariatet. • At bibringe juniorer et passende kendskab til regler, etikette, turnerings- og matchformer, handicapsystemet og spillets historie. • At træne juniorer fysisk sideløbende med teknisk træning og mental træning. • At organisere andre aktiviteter - fortrinsvis uden for golfsæsonen - som udvikler juniorernes lyst til idræt og styrker kammeratskabet og klubfølelsen (kurser – vintertræning m.m.) At alle der arbejder med ungdommen i ungdomsudvalget underskriver en attest der ifølge loven er nødvendig, for at arbejde med (undervise) ungdomsspillere i Skovbo Golfklub. MEDLEMMER: Formanden udpeges af Bestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges af formanden og godkendes af Bestyrelsen UDVALGETS ORGANISATION: Se: www.skovbogolfklub.dk
|
|
| Klubinfo |
| 22. maj 2013 |
|
Det betyder følgende for dig, som har ga... Læs mere |
| 1. maj 2013 |
|
Lørdag den 15. juni 2013 afvikler TMS Ri... Læs mere |
| 25. marts 2013 |
|
Nye krav til pesticidanvendelsen på de d... Læs mere |
|
| Se alle klubinfoer |
|